Om mig – Lizandra Jonna

Om Jonna Pedersen - Nyborg - Fyn

Lizandra Jonna

Om mig – Lizandra Jonna
min baggrund og min historie

Om mig – Lizandra Jonna – ja, min historie er, at jeg var nået et sted, hvor jeg følte, at jeg var ved at miste mig selv, hvor jeg ikke længere kunne mærke mig selv.

Jeg vidste ikke længere, hvad jeg selv mente, eller hvad jeg gerne ville.

Jeg fulgte bare med – længe, alt for længe, også længe efter, at det gik op for mig, at det absolut ikke var sundt for mig.

Mit selvværd var lig nul, min evne til at sige fra var ikke eksisterende, jeg fulgte bare med. Hver gang jeg tog tilløb til at gøre noget ved det, blev jeg snakket “på plads”. Og så skete der ikke mere.

Min selvtillid var egentlig ok. Der var mange ting, jeg var rigtig god til. Jeg var rigtig god til at undervise. Jeg tog til kundemøder. Jeg var god til at snakke med folk – og til at hjælpe alle andre.

Men jeg kunne ikke passe på mig selv.

Indtil den dag ……

hvor jeg ramte min grænse. Den grænse, som jeg næsten ikke vidste eksisterede.

Og der fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at bede om hjælp. Det var ikke let. Det var helt nyt for mig. Det var grænseoverskridende. Det føltes som en fallit-erklæring.

Men jeg gjorde det. Jeg bad om hjælp. Jeg handlede. Og som bekendt er det handling, der skaber forvandling.

Jeg fandt i første omgang en psykoterapeut, som forklarede mig, at det ikke var mig, der var skør, men at jeg var helt ok, at jeg godt måtte sige fra, at jeg godt måtte tage mig af mig selv før andre.

Og efter bare to gange var der så stor forskel, at jeg kunne stå fast og komme videre.

Om mig - Jonna Pedersen - Liv i Forvandling

Lizandra Jonna Pedersen Riséth

Og så til alternativ behandler

Ja, som helt ung blev jeg faktisk uddannet til kemilaborant og senere laboratorieteknikker.

Så var jeg ansat i amt og kommune og tog noget mere uddannelse.

Senere stiftede jeg bekendtskab med EDB og fik job som servicekonsulent i en af landets største IT-virksomheder. Og hele vejen igennem har jeg undervist og haft kontakt med mange mennesker.

Først langt senere – i starten af 2011 stiftede jeg bekendtskab med alternativ behandling, og i samme periode kom jeg med i en spirituel studiegruppe. De to ting har været med til at flytte mig så fantastisk langt, at jeg bare måtte have mere.

Og derudover har jeg i min fritid faktisk også været Tupperware-forhandler, men det er mange år siden.

– og psykoterapeut

Jeg tog en uddannelse som psykoterapeut inden for alternativ behandling og sagde mit job op for at arbejde med alternativ behandling og spiritualitet.

I dag føler jeg, at jeg har fundet mig selv og modet til at gøre det, jeg gerne vil og det, der er vigtigt for mig.

I dag har jeg fået mere livsglæde, føler mig stærkere og mere handlekraftig end nogen siden før, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at nå dertil, hvor du gerne vil hen.

I dag

– har jeg fundet mig selv. Jeg er uddannet healer, terapeut samt psykoterapeut indenfor alternativ behandling.

Og jeg elsker at hjælpe andre voksne kvinder med at forvandle deres liv – med at opløse både psykiske og fysiske problemer, sygdomme og ubehag – f.eks. stress og udbrændthed, angst, afhængighed, personlig udvikling samt at slippe gamle vaner og mønstre.

Min store passion er healing, som jeg bruger sammen med forskellige former for terapi, når jeg hjælper dig med at finde og forløse de traumer og oplevelser, der ligger til grund for dine psykiske og fysiske problemer og ubehag.

Min mission er at inspirere dig til at lære dig selv bedre at kende og til at give dig redskaber til at blive hel og leve et liv i overskud, ro og balance.

Og derudover

Ud over mit arbejde i klinikken vil jeg også gerne inspirere dig til en spirituel hverdag med opslag på Facebook og Instagram, mine Spirituelle Hverdagskort, spirituelle bogcaféer, meditationer, foredrag, workshops mm., som du kan læse om her på min hjemmeside.

Har du lyst til at høre mere ….

…. så kontakt mig på sms 25 29 17 10 eller send en mail til kontakt@liviforvandling.dk.

Så vender jeg tilbage snarest muligt.

Min uddannelse

September 2018: Certificeret behandler i AromaTouch Technique

Maj 2017: Eksamineret Psykoterapeut efter Brooksgrove-metoden – som jeg kalder “Psykoterapeut indenfor alternativ behandling”

November 2016: Overbygningskursus i traumehealing med regressionsterapi ved Anette Bækkelund

Juni 2016: Kursus i coach- og samtaleteknik ved Anette Bækkelund

Maj 2016: Kursus i behandling af afhængighed ved Anette Bækkelund

Marts 2016: Certificeret tankefeltterapeut ved Anette Bækkelund

April-maj 2015: Kursus i “Optimalt helbred – META-metoden” ved Anette og Jens Bækkelund

April 2015: Kursus i hypnoterapi og uddannelse som vægtkontrolcoach ved Anette Bækkelund

Januar 2015: Kursus i traumehealing med regressionsterapi ved Anette Bækkelund

November 2014: Kursus i klinikdrift ved Anette og Jens Bækkelund

2013 – 2014: Healing – Reiki I, II, III og Reikimester ved Anette Bækkelund

August 2012: Grundkursus i Meta-medicin ved Lars Mygind

April 2012: Grunduddannelse i TFT/EFT ved Anette Bækkelund

I løbet af 2011 tog jeg de første kurser i tankefeltterapi og Meta-medicin.

- og efteruddannelse

Oktober 2020: Workshop om healing ved den engelske healer og medium Eamonn Downey

Marts 2020: “Serenely Heart Healing”, kursus hos Pia Grundahl

Oktober 2019: Workshop om healing og intuition ved den engelske healer og medium Eamonn Downey

Juni 2019: “Transit Healing med Ashtar”, kursus hos Pia Grundahl

Februar 2018: Workshop om healing og intuition ved Eamonn Downey

Maj 2016: Workshop om healing og selvudvikling ved Eamonn Downey

Juni 2015: “The 21st Century Healing Practitioner”, workshop ved Eamonn Downey

Maj 2014: “Healing through The 3 Principles”, workshop ved Eamonn Downey

2011: Peak State-teknikkerne Silent Mind og Inner Peace

Jeg har interesseret mig for det alternative og spirituelle gennem mange år.
Via kurser, meditation, bøger, studiegrupper, rejser mm. henter jeg til stadighed inspiration til mit arbejde i klinikken og min personlige udvikling.

Medlem af

Jonna Pedersen - Medlem af Healer-Ringen

Få en gratis uforpligtende samtale eller book en tid

– både til onlinebehandlinger og til behandlinger i min klinik i Nyborg, Fyn

på sms 25 29 17 10 eller kontakt@liviforvandling.dk.

På Facebook kan du læse om mig og mine aktiviteter på

– eller følg mig på Instagram på