Overvægt

Overvægt – og vejen til et varigt vægttab

Vægt og idealer

Overvægt eller ej – tiderne skifter, og det gør vores idealer omkring kroppen – og hvad overvægt er – også.

I tidligere tider har runde og buttede former været brugt som symbol på frugtbarhed og overflod af føde – f.eks. som her Venus fra Willendorf. I mange år har den kvindelige idealkrop dog været slank.

På et tidspunkt bredte der sig via medierne en trend fra USA via Storbritanien til resten af Europa, hvor Far-kroppen er blevet in. En mere afslappet mellemting mellem ølmave og en six-pack. Den samme trend findes dog ikke for kvinder.

Overvægt og fedme

At være buttet, tyk, overvægtig, svært overvægtig eller fed er forskellige grader af overophobning i kroppens fedtdepoter. Medicinsk skelner man mellem overvægt og fedme, hvor overvægt handler om, at vægten blot er nogle få kilo over normalvægten, mens fedme handler om en væsentlig højere vægt.

Til at skelne bruger man begrebet BMI (Body Mass Index), hvor et BMI på 25-30 betegnes som overvægt, mens et BMI over 30 betegnes som fedme. Du kan teste dit BMI her.

Overvægt – statistisk set

På verdensplan er 0,5 milliarder mennesker fede, og ca. tre gange så mange betragtes som overvægtige. I Danmark er ca. 13 % af befolkningen fede, mens 33 % er overvægtige – det svarer til 700.000 fede danskere og ca. 1,9 million overvægtige.

Det er barske tal. Og det er endnu barskere, når man ved, at overvægt og fedme er skadeligt for helbreddet, og risikoen for følgesygdomme stiger med BMI-tallet.

Overvægt og vægttab - Liv i Forvandling - Nyborg - Fyn - Jonna Pedersen

Overvægt?

Venus fra Willendorf

Hvorfor bliver man overvægtig?

Der findes ikke kun én årsag til overvægt. Der er mange faktorer, der spiller ind. Overvægt er arveligt, og det kan handle om enten genetisk disposition for at tage på, hvis man indtager mad og drikke med højt indhold af fedt og kulhydrater eller hvis man er fysisk inaktiv – eller begge dele.

Derudover er den usunde mad med højt indhold af fedt og kulhydrater i modsætning til tidligere tider blevet billigst – økologisk og sund kost er dyrere de fleste steder.

I forbindelse med rygestop eller graviditet kan der også opleves vægtøgning, som kan være svær at komme af med igen.

Det samme kan være tilfældet ved psykiske problemer eller indtag af antidepressiv medicin.

Hvad kan du selv gøre for at tabe dig?

Allerførst skal du acceptere, at du har et vægtproblem, og tage ansvaret for det.

Se i øjnene, at en overvægt, som er opbygget gennem mange år, ikke kan fjernes med et trylleslag – et hurtigt vægttab holder ikke i længden. Det skal foregå i et tempo, hvor krop og psyke kan følge med.

Der findes mange gode råd omkring vægttab og spisning. Hvis man skal koge det ned til kun ét råd, så vil det være: Spis, når – og kun så længe du er sulten.

Sørg for fysisk aktivitet, som passer til din krop. Og hellere lidt aktivitet ofte end et stort program, du alligevel ikke kan overholde.

Dernæst kan du studere dine vaner og begynde at lægge mærke til dit spisemønster:

  • Hvornår du spiser?
  • Hvad spiser du?
  • Er du sulten, når du spiser?
  • Spiser du på bestemte følelser?
  • Spiser du i specielle situationer?

Det kan være med til at give dig et billede af, hvad der gemmer sig bag dine vægtproblemer.

Vil du have hjælp til et varigt vægttab?

Hvis du trods mange forsøg på at tabe dig alligevel ikke er kommet videre, har du måske brug for hjælp i form af et vægttabsforløb.

I forbindelse med et vægttabsforløb arbejder jeg med regressions- og tankefeltterapi sammen med hypnose for at finde de gamle historier og traumer, som kan være grunden til din vægtøgning, og som kan holde dig fast i dine vaner omkring mad.

Vægttabsforløbet er ikke en slankekur, der findes ikke forbudte madvarer og der skal ikke tælles kalorier, men du vil blive bevidst om, hvornår og hvorfor du spiser.

Du kan læse mere om mit vægttabsforløb.

Lizandra Jonna - Liv i Forvandling - Nyborg - Fyn - Overvægt og vægttab

Få en gratis og uforpligtende samtale eller book en tid

til behandling i min klinik i Nyborg, Fyn

på sms 25 29 17 10 eller kontakt@liviforvandling.dk.

Følg mig på min Facebook-side
Liv i Forvandling v. Lizandra Jonna

– og på min Instagram-profil
Liv i Forvandling.